Skal du leje kontorer i København, så vil det kunne betale sig at læse mere om markedet for kontorlokaler nedenfor.
Markedet for udlejning af kontorer i København/hovedstadsområdet er i stor udvikling med en lav tomgang og stigende lejepriser.
Traditionelle kontorlokaler
Søger du traditionelle kontorlokaler så henviser vi til Lokalebasen:
Se ledige kontorlokaler i København
Tomgang for kontorer i København
Tomgangen for kontorlokaler ligger i øjeblikket på ca. 4 %, hvilket betyder at det næsten ikke er til at finde ledige erhvervslejemål. På kort sigt er der dog udsigt til at der vil komme flere ledige kontorlokaler.
Prisniveau for leje af kontor i København
Nedenfor kan du få overblik over prisniveauet for kontor udlejning i vigtigste områder i København og omegn.
Priser for kontor udlejning (kr/m2/år) | Fra | Til |
---|---|---|
København centrum | 1.100 | 1.750 |
Østerbro | 1.200 | 1.700 |
Nørrebro | 775 | 1.150 |
Frederiksberg | 950 | 1250 |
Hellerup | 1250 | 1750 |
Lyngby/Gladsaxe | 950 | 1250 |
Hørsholm | 825 | 1100 |
Birkerød/Allerød | 825 | 1100 |
Herlev/Ballerup | 750 | 1150 |
Glostrup/Høje Taastrup | 675 | 1000 |
Valby | 825 | 1050 |
Sydhavnen | 1100 | 1350 |
Amager/Ørestad | 950 | 1250 |
Kilde: Sadolin & Albæk
Som det kan ses ovenfor er det dyrest at leje kontor i København centrum, på Østerbro og i Hellerup mens erhvervslejemål er billigere vest for København.
Kontorer i et kontorhotel?
Et alternativ til et traditionelt erhvervslejemål er at leje kontorer i et kontorhotel. Her får du mere fleksible lejevilkår, så du kan flytte ind og ud som du vil, og ligeledes udvide eller indskrænke lejemålet løbende som virksomheden udvikler sig. Vil du læse mere om kontorhoteller/kontorfællesskaber i København så henviser vi til Kontorfællesskaber.dk:
Totalomkostninger for erhvervslejemål
Bemærk at ovenstående priser kun er for leje af kontorlokaler og ikke afspejler de samlede udgifter forbundet med at holde kontor i København. Disse anbefaler vi at du selv beregner på baggrund af vores guide “Omkostninger ved erhvervslejemål“.